Kom til det store fastelavnsoptog i Vanløse d.6/3 kl. 12.00 på Vanløse Torv. Der kommer trupper fra nær og fjern, kendte og nye, hvor der kan nævnes: Slagkraft, Brunette Bros fabelagtige genbrugsorkester med rablende gale indslag, cellofidleren Grimano fra Sandkulen i Hamburg, GOGO- trash med genbrugskostumer fra Berlin, den sydfynske afdeling, som sidste år troppede op med gigantpavekatten, Papirtigrene med sælsomme gigantiske væsner, Shohreh med sin iranske tromme, æsler og lokale musikanter fra tryllehavens netværk.