Søndagspicnic ved BLÅ CONGO i Brønshøj
Det var her i søndags 26/8/18 Tryllehaven ville komme med Æselpincessen og Vaskebjørnens til picnic arrangementet hos vores venner på Blå Congo. Denne gang var det os, der blev overrasket - læs her hvorfor:
Den seneste uge har været en meget turbulent tid for os. Vi er utroligt glade for den støtte I har vist os med alle de tilsagn om økonomisk og praktisk hjælp.
Vi må erkende at vi ikke kan redde Blå Congo. Vi har været under et meget stort pres, både på tid og følelsesmæssigt, og vi kan som situationen er nu, ikke se hvordan vi kan lykkes med det uden at køre os selv helt ned. En genstart af Blå Congo kræver en masse juridiske, organisatoriske og økonomiske ressourcer, som vi ikke kan mønstre lige nu – selv med hjælp fra gode kræfter rundt omkring os.
Så desværre må Blå Congo lukke for denne gang.
Vi er ikke et sekund I tvivl om, at vi har fat i nogle rigtige værdier og et stærkt fællesskab omkring dem. Vi har haft to fantastiske og livsbekræftende år I Brønshøj. Tak for det. Blå Congo havde sin tid og spillede en rolle. Vi har fået et stærkt netværk med alle jer gode folk I bydelen og med de hårdtarbejdende og idealistiske avlere rundt om på Sjælland. Og det lange seje træk for at gøre verden til et bedre sted, det fortsætter.
Når vi lige har fået det hele lidt på afstand, vil vi meget gerne mødes med alle jer gode mennesker og drikke sjatter og fejre nye venskaber.
Lige meget hvordan konkursen udspiller sig, har vi udlæg til avlere, venner og bekendte som vi ikke kan betale. Hvis der er nogen der ude, der vil hjælpe til med det, kan I sætte et beløb ind på denne konto:
Arbejdernes Landsbank: Reg: 5361 Konto: 2628130
Mange kærlige hilsner og kram
Jonas, Nikolaj, Thomas og Carsten